Hvad Kan Jeg Gøre For At Overleve En Nødlanding med Fly?
Der hvor du har allerstørst indflydelse på din flyvesikkerhed, er ikke så meget valget af det ene eller andet flyselskab, men derimod kendskab til og mental forberedelse på en nødsituation. Hvis kaptajnen annoncerer en nødsituation eller det på anden vis er tydeligt, at flyet er på vej mod en hårdhændet landing, så prioriter tiden:
- Stram sikkerhedsbæltet maksimalt.
- Orienter dig efter nærmeste nødudgang - tæl antal stolerækker derhen.
- Fjern kuglepenne og blyanter fra lommer, tag sko med stillet hæle og briller af.
- Tøm Blæren for at undgå at den sprænges.
- Fugt et stykke stof, evt. lommetørklæde eller stolens nakkebetræk, som du kan trække vejret igennem ved røgudvikling. Hvis ingen væske indenfor rækkevidde, så brug urin.
- Indtag skærmet siddeposition ifølge Safety- card, hvor kroppen lænes frem mod sædet foran. Tag pude eller jakke foran hoved og sørg for at benene ikke kan "svirpe" frem ved voldsom opbremsning.
Hvis nødlandingen bliver over vand, skal du tage redningsvesten på og undgå at puste den op før du er uden for flyet. For i en trang kabine bør du fylde mindst muligt.
Så snart flyet er stoppet, skal du med det samme søge mod nødudgangen uden at medtage håndbagage. I tilfælde af røgudvikling så hold hovedet under røgen, som vil samle sig opad mod kabinens loft, men undgå at kravle på gulvet, hvor du kan blive trampet ned af de øvrige passagerer. Træk vejret gennem din "maske" fra punkt 5 og hvis du har svært ved at se, så tæl stolerækkerne frem til nødudgangen. Lysstriben i gulvet vil skifte fra hvid til rød, når du er ud for nødudgangen. Hvis der er ild uden for nødudgangen, så søg mod den modsatte side.
TIP: På internet adressen www.airsafe.com kan der bestilles en røgmaske designet til flypassagerer. Den vejer knap 300 g og er på størrelse med en knytnæve. Masken beskytter ansigt og øjne mod røg og ild med temperatur op til 420C. Samtidig kan den filtrere giftige røgdampe væk i op til 20 minutter. Prisen er omkring 70 USD + forsendelse.