Bagage

Når du skal flyve, er der begrænsninger på, hvor meget bagage du må tage med i flyets lastrum og i flyet kabine. Afhængig af hvor i verden du rejser, er den mængde bagage, som du uden beregning må checke ind baseret på enten vægt eller antal styk.

På flybillettens omslag eller i flyselskabets fartplan kan du læse den specifikke information. Hvis din rejse inkluderer mange stop i og uden for det amerikanske kontinent, bør du tjekke med dit rejsebureau, hvilke bagageregler du er underlagt og hvornår. Det er ærgerligt at checke 2 tunge kufferter ind jf. styk reglerne, for efterfølgende at skulle rejse efter kilo reglerne.

Styk regler: Ved rejser til og fra det USA, Mexico og Canada går begrænsningen på antal styk bagage. Her gælder på de fleste selskaber, at du uanset rejseklasse må medbringe 2 styk bagage, som hver må veje op til 25 kilo. Børn under 2 år har ret til 1 styk bagage, max 25 kg.

Vægt regler: På alle andre ruter er begrænsningen på bagage udtryk i kilogram*, som fremgår af billetten. Hos langt de fleste selskaber er kvoten: 20-23 kg på Economy class og 30 kg på Business class. Børn under 2 år har normalt ikke ret til bagage - hos enkelte selskaber dog 10 kg.

* På amerikansk udstedte billetter bruges pund (LBS)

De dyre kubikmeter

Her kan du læse mere om de dyre kubikmeter bagage.

Håndbagage

Her kan du læse mere om reglerne for håndbagage.

© Copyright 2008 Rejser.Net ApS