Flybagage - De Dyre Kubikmetre
Hvis du ønsker at checke mere bagage ind end din kvote tillader, vil du blive opkrævet et beløb for den overskydende vægt eller antal styk. Når selskaberne kræver ekstra betaling, er det primært som kompensation for den mindre plads, som vil være til rådighed for luftfragt. Dernæst den øgede brændstofomkostning ved at løfte den mere vægt. Hvis 150 passagerne på et mellemstort jetfly hver medbringer 10 kg ekstra bagage, vil de ekstra 1.500 kg øge brændstofforbruget med 7-800 liter på en tur til syd Spanien. Hvis du bliver opkrævet for ekstra vægt beregnes kiloprisen udfra en procentdel af hvad en full fare Economy class billet koster. Når bagagekvoten går på antal styk betales en fast pris pr. styk bagage, når blot vægten er under 25 kg.
LINK: Rater for over vægt på internationale selskaber
Hvis du under udførelse af humanitært arbejde, eller som udlandsstuderende under særlige forhold rejser med ekstra bagage, bør du på forhånd kontakte flyselskabets kundeservice skriftligt. I brevet skal du forklare din situation og spørge, om de kan acceptere fx 10 kg ekstra bagage på en nærmere specificeret flyafgang. Bed om at få et skriftligt svar.
Uledsaget bagage
Som alternativ til at skulle betale for overvægt, kan du vælge at sende den ekstra bagage som fragt. Billigt og mere besværligt, da bagagen skal indleveres adskillige timer før afgang et andet sted i lufthavnen. Tilsvarende skal den afhentes et andet sted. Ring i god tid til det respektive flyselskabs fragtafdeling.