Udlandsrejser uden for EU - Få Momsen Refunderet
Mange lande tilbyder, at turister som køber varer, kan få momsen refunderet. Problemet er blot, at regler og procedurer for refusion er vidt forskellige og ofte særdeles bureaukratiske og langsommelige. Du kan altid kontakte pågældende lands ambassade for nærmere information.
Til hjælp for den rejsende opererer refusionsfirmaet Global Refund i mere end 32 lande på 3 kontinenter. En forudsætning for, at du kan få refunderet dine varekøb er, at du gør dine indkøb i et land uden for EU, og i en butik som er tilmeldt Global Refund systemet. Butikkerne, som findes i alle større byer og lufthavne, kendes på, at de i vinduet har et lille blåt klistermærke med påskriften "TAXFREE". Bemærk, at de fleste lande har en nedre beløbsgrænse for refusion, og at momsen, du kan få refunderet, svinger meget. Dertil skal afregnes en mindre procentdel som gebyr til Global Refund. For nærmere information kan du kontakte Global Refund´s danske kontor på tlf.: 3252 5566 eller besøge hjemmesiden www.globalrefund.com