Flyrejser Når Du Rejser Med Baby Og Børn
Når børn medbringes på rejsen, er der en del ekstra hensyn at tage. Rejsetiden kan være forlænget, så ekstra bleer, medicin og børnemad vil være fornuftigt. Husk at medbringe legetøj til børnene. Tænk på, at den ventetid som er kedelig for voksne, kan være ulidelig for børn. En god ide er at købe et stykke legetøj umiddelbart før afrejsen - nyhedsværdien vil købe dig ekstra tid. Skal lille Anna ud og flyve for første gang, kan en yndlingsbamse eller dukke være en god hjælp.
TIP: Du kan altid medbringe barnets autostol og spænde den fast til flysædet på samme, måde som du vil gøre det i en bil - så er dit barn bedre beskyttet i tilfælde af en hård nødlanding. Hvis dit barn er under 2 år kræver det selvfølgelig, at du køber en børnebillet.
Hvordan Bliver Vejret
Når du pakker din kuffert er vejret på rejsemålet selvfølgelig alt afgørende. For ikke at løbe ind i overraskelser, kan du tjekke udsigterne på DMI`s adresse www.dmi.dk. Her kan du under "verdensvejr" pege dig ind på alverdens byer og få en 5 dages prognose. Hvis du i stedet har brug for historiske data såsom nedbørsmængde, solskinstimer, etc. anbefalede vi tidligere Worldclima.com (nu lukket) som tidligere rummede data for mere end 10.000 steder på kloden.Læs mere om baby og børn på Gravid.dk